23948sdkhjf

ITD: Lastbiler følger øvrig trafik bedre

80 km/t: Mere glidende og hensigtsmæssig afvikling af trafik, siger politisk chefkonsulent.

Folketinget har netop vedtaget, at fartgrænsen for lastbiler øges fra 70 til 80 km i timen på landeveje og motortrafikveje fra 1. januar 2020.

Beslutningen får positive kommentarer med fra brancheorganisationen ITD.

- ITD har i høringsprocessen været positiv over for forslaget, idet lastbiler herefter bedre kan følge den øvrige trafik. Lastbilerne kommer fra 2020 fartmæssigt på niveau med de fleste øvrige trafikanter, og selvom ændringen har været længe undervejs, glæder ITD sig over, at loven sikrer en mere glidende og hensigtsmæssig afvikling af trafikken, siger Anders Jessen, politisk chefkonsulent i ITD.

Støtter fortsat 70 km/t visse steder

Loven åbner op for, at den nuværende hastighedsgrænse på 70 km i timen fastholdes på visse lokale strækninger, nemlig der hvor en øget hastighed ikke er forsvarlig. Det hensyn bakker ITD også op om.

- Sikkerhedsmæssigt forventer vi, at den nye lov giver en positiv effekt, idet mange lastbiler i dag oplever, at de er til gene for de øvrige trafikanter, fordi de skal køre langsommere. Derved skaber de propper i trafikken, og det øger risikoen for hasarderede overhalinger og uhensigtsmæssig adfærd. Med den nye hastighedsgrænse vil noget af brodden forhåbentligt blive taget af den problematik til gavn for den samlede sikkerhed på vejene, tilføjer chefkonsulent Anders Jessen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142