23948sdkhjf

Kalundborgmotorvej: Fire nye kilometer

Resten af motorvejen – cirka 2,5 kilometer, åbner efter planen senest til oktober i år.

Vejdirektoratet åbnede i weekenden de første fire kilometer af Kalundborgmotorvejens 2. etape.

Strækningen udgør hovedparten af den i alt 6,5 kilometer lange strækning mellem Kvanløse og Dramstrup. Den tidlige åbning gælder strækningen fra Kvanløse, hvor den nuværende Kalundborgmotorvej hidtil er sluttet, og frem til et stykke efter Nr. Jernløse. Som en del af den nye strækning tilføjes også et nyt stort rampeanlæg på vejkortet kaldet Jernløse (3).

Resten af motorvejen – cirka 2,5 kilometer, åbner efter planen senest til oktober i år.

80 km/t til oktober

Den nye motorvej har dog kun, indtil oktober, ét kørespor i hver retning og en tilladt fart på 80 km/t. På en del af strækningen mangler desuden det sidste lag støjdæmpende asfalt, der lægges på til sommer. Alligevel er det en fordel at åbne den allerede nu, fortæller Christian Tolderlund, projektleder i Vejdirektoratet.

- Det giver fin mening at tage motorvejen i brug, så snart det er muligt. Også selv om det frem til oktober kun bliver med 80 km/t. Bilisterne får nu en væsentligt mere gnidningsfri og sikker tur end på Skovvejen med dens kryds, rundkørsel og overkørsler. De slipper for kø i myldretiden, og vi får samtidig plads til at arbejde på den del af Skovvejen, som nu erstattes af motorvejen og derfor skal fjernes, siger Christian Tolderlund.

Genbruger materialer

Med åbningen nu kan Vejdirektoratets entreprenør desuden genbruge materialerne fra den nedlagte del af Skovvejen til byggeriet af den sidste del af motorvejen ud forbi Dramstrup.

- Når vi er helt færdige med motorvejen, vil bilisterne have to kørespor i hver retning og 110 km/t. Trafikken på de lokale veje i området flyder meget bedre. Samtidig vil det erklærede mål med en motorvej helt til Kalundborg vil være et stort skridt nærmere, siger Christian Tolderlund.

Om Kalundborgmotorvejen

Vejdirektoratets byggeri af 2. etape begyndte i 2017 og består blandt andet af en udbygning af cirka 1,5 km af Skovvejen til 4-sporet motorvej og yderligere 5 km ny 4-sporet motorvej syd om Regstrup. Vejdirektoratet åbnede 1. etape i 2013 på strækningen fra Elverdam til Kvanløse. Linjeføringen af resten af en fremtidig motorvejsstrækning fra Dramstrup til Kalundborg er undersøgt og fastlagt, men er endnu ikke vedtaget ved anlægslov.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14