23948sdkhjf

Lokal formand ønsker 3. spor

- Gode veje i yderområderne også meget vigtigt, siger sønderjysk lokalformand.

I kølvandet på Vognmandens Dag i Haderslev 6. oktober, hvor Haderslev Kommunes borgmester H.P. Geil fremsatte ønsket om flere spor på Sønderjyske Motorvej, støtter formanden for Sønderjyllands Vognmandsforening, Kenneth Jacobsen, Kruså, også dette ønske.

- Det vil være dumt andet. Men vi skal være realistiske. Et tredje spor skal gå fra Haderslev mod nord, og så er det også vigtigt, at der er gode veje i yderområderne. Vi skal styrke yderområderne, for her ligger også virksomheder og arbejdspladser, der har brug for veje, så vi kan få trafikken ledt godt til og fra.

God tilbagemelding

Vognmandens Dag, hos Dansk Auto Hjælp i Haderslev, blev arrangeret for tredje gang – og igen et vellykket arrangement.

- Vores udstillere melder tilbage, at rammerne er gode, og at det er overkommeligt og let at stille op, tilføjer Kenneth Jacobsen.

Formanden for Sønderjyllands Vognmandsforening gentager samtidigt sit store ønske om, at flere – også unge – går ind i transportbranchen.

Flere i branchen

- Det er et godt og ansvarsfuldt job at køre lastbil. Vi skal blandt andet have fat i Folkeskolen, der skal være mere åben i forhold til de muligheder, der også er i transportbranchen. For der skal også være plads til, at eleverne kan blive mekanikere og chauffører, lyder det fra Kenneth Jacobsen.

Sønderjyllands Vognmandsforening har derfor også tidligere arrangeret flere åbent hus dage, hvor alle interesserede kunne komme forbi til en uformel snak om lastbiler og vejen til jobbet som chauffør.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125