23948sdkhjf

Mere energieffektiv GPS-tracker

Care4all’s nye patenterede GPS-tracker drives af strøm fra køre-, bremse- og blinklys.

Den danske elektronikvirksomhed care4all har lanceret en ny patenteret GPS-tracker, der alene ’kører på’ strøm fra bremse-, køre- og blinklys.

Den nye GPS-tracker, Lommy Capture, er udviklet til overvågning og tyverisikring af blandt andet trailere og anhængere. Det ”unikke” ved Lommy Capture er, at trackeren drives af, og kan lagre, strøm fra lygter på eksempelvis en trailer. Den behøver dermed hverken batteri eller tilslutning til fast strømkilde for at blive sporet.

Simpel løsning, ny teknologi

Care4all meddeler videre, at Lommy Capture er så lille, at den eksempelvis kan monteres skjult i baglygten – en fordel i tilfælde af tyveri.

Når kørelyset er tændt, tilføres trackeren automatisk strøm, så den fungerer som ’livetracker’ og sender sin position cirka hvert andet minut.

Er kørelyset ikke tændt, eksempelvis ved kørsel i områder, hvor der ikke er lov om fast kørelys, trækker enheden i stedet strøm fra trailerens bremse- og blinklys. Her sørger nogle særlige ”strømkar” - kaldet Supercaps - for at lagre energien, så der er strøm nok til at sende en position ud i intervaller på to til otte minutter.

Care4all’s internationale patent på teknologien bag Lommy Capture betyder, at ingen andre på markedet tilbyder samme form for GPS-tracking.

 

Rivende udvikling

Lommy Capture er udviklet i tæt samarbejde med kunder og samarbejdspartnere fra transportbranchen i både ind- og udland.

Care4alls salgschef Claus Frost Wrang:

- Transportbranchen er i rivende udvikling. Fokus og behov ændrer sig med hastige skridt, og dermed også kravet til nye løsninger og produkter. Vi kan ikke tillade os den arrogance at sidde på Care4alls hovedkontor i Esbjerg og vide, hvad vores kunder har brug for. Vi har derfor et tæt samarbejde med transportbranchen i Danmark samt en række ’forlængede arme’ på det internationale marked, i form af et preferred partner-netværk. På den måde lytter vi til, hvad markedet efterspørger og har brug for.

Også fokus på trailere

Transportbranchen har i mange år fokuseret på at installere tracking-enheder i selve lastbilen. Men med den voldsomme stigning i trailer-tyverier er det blevet lige så essentielt at overvåge trailere under transport. Lommy Capture er udviklet til at imødekomme dette behov.

Om Care4all

Dansk elektronikvirksomhed der udvikler og producerer tracking-løsninger til kunder i hele verden, på tværs af brancher og områder - logistik, transport, pleje, sikkerhed, landbrug, byggeri og offshore).

Stiftet i 2004 af entreprenør og opfinder Jan Nørskov.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125