23948sdkhjf

Stor politisk opbakning til midtjysk motorvej

31 jyske borgmestre opfordrer Christiansborg til at sætte ny motorvej højt på dagsordenen.

Nu retter 31 borgmestre fra det meste af Jylland en stærk appel til kollegerne på Christiansborg om politisk beslutning for en ny midtjysk motorvej. Ønsket fra de mange borgmestre er en fremtidssikret løsning, der sikrer mere stabil infrastruktur i kombination med udvidelser på motorvej E45.

- Enigheden er meget markant. Det understreger, at det er en sag med bred opbakning og til gavn for hele landet, siger forhenværende folketingsmedlem Poul Andersen, formand for Hærvejskomitéen, der i går fremlagde den fælles appel på komitéens generalforsamling.

E45 sander til

Også landspolitisk har en ny midtjysk motorvej bred opbakning, efter at flere analyser fra Vejdirektoratet dokumenterer et stort behov og en meget høj samfundsforrentning.

- Der har gennem flere år været et efterslæb i investeringer i vejnettet, og alle data viser, at E45 er ved at sande helt til. Her skal ske udvidelser, og anlægsarbejdet for parallelmotorvejen skal sættes i gang snarest muligt for at undgå trafikalt kaos på Vejle Fjord-broen, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen.

Vigtigt bidrag

Folketingsmedlem Jesper Petersen, der bl.a. er skatteordfører for Socialdemokratiet og valgt i Sydjyllands Storkreds, deltog i en paneldebat på generalforsamlingen.

- En ny midtjysk motorvej vil være et vigtigt bidrag til udvikling og fremgang – derfor er den kommunale opbakning jo også så stor. Jeg vil arbejde for, at projektet står højt på listen, når der skal prioriteres i en forhåbentlig ny langsigtet plan for investeringer i infrastrukturen i Danmark. Og jo før vi træffer beslutninger, jo før vil man kunne imødekomme den helt forståelige usikkerhed, der er blandt borgere langs de mulige linjeføringer, siger Jesper Petersen.

Vejdirektoratets VVM- og forundersøgelse præsenteres medio 2019. Derefter er der et meget solidt grundlag for den politiske beslutning, påpeger Hærvejskomitéen.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141