Sikkerhed

25. januar 2019 - 02:50

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Vitaminindsprøjtning til hovedstadsområdet

25. januar 2019 - 02:50

Regeringens nye udspil, Danmarks hovedstad – initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet, bidrager til at skabe flere boliger, bedre mobilitet og øget fremkommelighed, nye arbejdspladser og nye grønne arealer og rekreative muligheder.

 

Global konkurrence

Målet er at sikre, at vi også i årene fremover har et hovedstadsområde, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og drive virksomhed. Og et hovedstadsområde som står stærkt i den globale konkurrence om at tiltrække investeringer og talenter til gavn for væksten og udviklingen i hele Danmark.

 

Erhvervsminister Rasmus Jarlov:

- Regeringen vil have en stærk og attraktiv hovedstad. Derfor præsenterer vi i dag over 100 initiativer, som er en kæmpe vitaminindsprøjtning til hele hovedstadsområdet fra Helsingør til Køge og Roskilde.

Store udfordringer frem mod 2030

Regeringens udspil leverer svar på i alt fire udfordringer, som hovedstadsområdet står over for frem mod år 2030, nemlig:

Hvordan får vi plads til 200.000 flere borgere? Hvordan skaber vi gode rammer for vækst og viden? Hvordan undgår vi trængsel? Hvordan bliver hovedstaden aktiv, levende og grøn?

 

Med det udspil, som regeringen offentliggjorde i går, følger desuden en vision om, at hovedstadsområdet skal være et af de bedste steder i Nordeuropa at bo, leve, arbejde og drive virksomhed.

 

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen:

- Med flere mennesker, der lever og arbejder i hovedstaden, følger også mere trængsel på vejene, som er en bremseklods for en høj mobilitet. Vi skal forbedre fremkommeligheden, og derfor vil vi undersøge muligheden for at udvide ringforbindelserne i hovedstadsområdet. Og så skal vi give den kollektive trafik et kvalitetsløft ved at samle hovedstadsområdets kollektive trafik i én samlet stærk organisation for på den måde at sikre et effektivt og gennemskueligt transportsystem.

Voksende vandmængder

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen:

- Vi har en af verdens dejligste hovedstæder fyldt med grønne åndehuller. Bare spørg Lonely Planet. Vi kan udnytte de grønne områder til at opsamle de voksende vandmængder, der desværre vælter ud af skyerne stadigt oftere. Klimasikring med for eksempel en sø, et vådområde eller en skaterbane, der opsamler regnvand, kan gå hånd i hånd med vores friluftsliv.

 

Regeringens hovedstadsudspil har været undervejs siden maj 2018. De fleste initiativer kan sættes i gang med det samme efter otte ugers høring.

Læst i alt:

6 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger