23948sdkhjf

Volvo: Slapt lovkrav til nødbremsning

- Rigtig godt, at lovgivningen er blevet strengere, melder trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks.

Flere køretøjer på vejene, hurtigere trafikstrøm og en distraherende mængder af information sætter alt sammen betydelige krav til både lastvognschauffører og almindelige bilister.

På den anden side har der aldrig været flere muligheder for, at personen bag rattet kører mere sikkert. Aktive sikkerhedssystemer, der findes i mange moderne biler og lastvogne, gør det langt lettere at undgå utilsigtede hændelser og ulykker.

Nødbremse lovkrav

Siden november 2015 har det i EU været et lovpligtigt krav, at nye tunge lastvogne med to og tre aksler skal være udstyret med automatisk nødbremse. Målet er at reducere antallet af ulykker, hvor en lastvogn kører op i bagenden af et forankørende køretøj – et ulykkesscenarie, der tegner sig for omkring en femtedel af alle trafikulykker, hvor lastvogne er involveret.

I øjeblikket er det et lovmæssigt krav, at katastrofeopbremsningssystemet skal reducere lastvognens hastighed med 10 km/t. Næste år strammes dette til 20 km/t.

Krav for slappe

Carl Johan Almqvist, trafik- og produktsikkerhedschef hos Volvo Trucks:

- Det er rigtig godt, at lovgivningen er blevet strengere, men jeg føler stadig, at de lovmæssige krav er for lave. Hvis du kører med 80 km/t, og kastastrofeopbremsningen aktiveres, så skal du reducere farten med mere end bare 20 km/t for at undgå en alvorlig kollision, hvis det forankørende køretøj holder stille.

Volvo Trucks har udviklet et system, der går videre end både de aktuelle og fremtidige lovmæssige krav. Systemet, som blev introduceret i 2012, fokuserer primært på at advare chaufføren om risikoen for en kollision.

Hurtig vurdering nok

- I mange tilfælde er dette nok til, at chaufføren hurtigt kan vurdere situationen og undgå en ulykke, fortsætter Carl Johan Almqvist.

Nødbremsen bruges kun, hvis det er absolut nødvendigt, og den aktiveres ekstremt hurtigt. Bremsehastigheden – eller retardationen for at bruge den korrekte tekniske term – er ca. 7 m/sek.2, hvilket er på højde med det, mange personbiler kan præstere. I praksis betyder det, at lastvognens hastighed kan reduceres fra 80 til 0 km/t på ca. 40 meter.

Kameraer og radar

Systemet overvåger de forankørende køretøjer ved hjælp af kameraet og radarteknologien og fungerer, uanset om der er sol, tåge eller mørke. Hvis der er risiko for en kollision, advares chaufføren gradvist med stigende lys- og lydsignaler.

Hvis systemet ikke registrerer en reaktion fra chaufførens side, aktiverer lastvognen automatisk bremserne ganske let. Reagerer chaufføren stadig ikke, aktiveres nødbremsen, indtil køretøjet holder helt stille. Efter yderligere fem sekunder uden bevægelse af rattet eller anden reaktion, aktiveres håndbremsen automatisk.

Dette er en sikkerhedsfunktion for at forhindre, at lastvognen begynder at rulle, hvis chaufføren er i chok eller er bevidstløs.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111