31. marts 2020 - 01:44

App linkNu på Google Play

Skærpet hygiejne ved tankning

Skærpet hygiejne ved tankning

31. marts 2020 - 01:44

OK har i kampen mod Corona-virus sat Sundhedsstyrelsens anbefalingsmærkater omkring hygiejne op på samtlige Truck Diesel-stationer og på de almindelige OK-tankstationer.


OK opfordrer blandt andet kunderne til at anvende håndsprit og handsker, når man tanker. Der bliver også gjort hyppigere rent på stationerne.

 

»Når man tanker, kan man jo ikke undgå at komme i berøring med indtastningspanelet og påfyldningspistolerne. Derfor vil vi gerne opfordre vores kunder til at tage Sundhedsstyrelsens anbefalinger til sig også, når de tanker,« siger Henrik Dehn, markedschef på transportområdet hos OK.

 

Han fortæller, at det ikke er muligt at sætte håndsprit frem på stationerne, da det formentlig forsvinder hurtigt, men han mener, at det også må være en fast del af inventaret hos chaufførerne. OK ønsker blot at støtte op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger ved at gøre opmærksomme på god hygiejne, så man husker det i alle situationer.

 

Forsyningerne slipper ikke op


Henrik Dehn forsikrer, at der ingen forsyningsproblemer er – hverken på OK’s Truck Diesel stationer eller de almindelige stationer eller i forhold til leverancer til kundernes egne tanke.

 

»Der er brændstof nok, og vi passer godt på vores egne chauffører,« siger Henrik Dehn.

 

»Vi har taget vores forholdsregler i forhold til vores chauffører og isolerede dem tidligt i forløbet. Dels er de kun to om hver bil, dels mødes de ikke i chaufførstuerne, men går direkte i tankbilerne, når de møder ind. På den måde kan vi hurtigt inddæmme smitten, hvis en chauffør skulle blive syg. Så har han reelt set kun været i nærheden af én anden chauffør via brugen af samme tankvogn,« siger Henrik Dehn.

Læst i alt:

979 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger