23948sdkhjf

-Skal kvinden da til at have bukserne ned?

Nedgraderingen af 134 ud af 279 rastepladser langs de statslige veje, hvor der fjernes, blandt andet toiletter, bænke og skraldespande, møder lige dele hovedrysten og indignation i det midt- og vestjyske.

Formand for Vestjyllands Vognmandsforening og indehaver af HV-Transport i Herning, Poul Jørgensen, betegner baberingen af rastepladserne som uanstændige forhold at tilbyde lastbilchaufførerne.

- En offentlig opgave

»Jamen den korte version er jo, at vi er hårdt ramt af manglende rastepladser i forvejen. Vi dækker et kæmpe område, og uanset hvad du kører med, så er det normalt, at folk overnatter i bilen. Vi har kæmpe problemer med at finde steder at overnatte midt i ugen, og vi bruger kostbar ekstra køretid på at finde hen til en tankstation med et toilet,« siger Poul Jørgensen, der tilføjer, at der også mangler toiletforhold på den nye motorvej ved Holstebro.

»Chaufførerne kører omveje for at holde et sted, hvor de kan vaske hænder. Der findes da enkelte kaffehuse, men de er ikke interesseret i at have os holdende. Vi lægger så mange penge i vejbenyttelsesafgift, at det offentlige må sørge for at holde rastepladserne opdaterede,« lyder det fra lokalformanden.

Poul Jørgensen siger også, at nedgraderingen af rastepladserne er et meget skidt signal at sende i forhold til at få nye folk til chaufførbranchen og især kvinderne, som branchen flere gange har omtalt som en uudnyttet og eftertragtet ressource.

»Det her gør det ikke nemmere at rekruttere chauffører. Det er da normalt, at man skal kunne komme på toilet. Og det sender da også et signal til kvinderne om et stort problem. Vi mænd kan måske gå i sandgraven, men skal kvinderne virkelig til at have bukserne ned. Det er sgu et fattigt samfund,« siger Poul Jørgensen.

Og hvad med turisterne…

Han undrer sig også over, at et land som Danmark, der satser på turisme, ikke har i sinde at tilbyde flere rastepladser med flere borde, bænke og toiletter, der bliver holdt rene.

»Jeg kan forestille mig, hvordan det vil se ud på rastepladser, hvor der ikke er toilet og skraldespand. Der vil man se lort og affald. Det er helt klart,« siger Poul Jørgensen.

Hvad vil I gøre ved det her problem hos DTL?

»Nu skal vi have bestyrelsesmøde i DTL, og så skal vi måske have en snak om, hvad vi gør. Det her giver for ringe muligheder for at tilbyde anstændige forhold for vores folk,« siger Poul Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125