Flere transportordførere er kommet på banen, efter at Fagbladet 3F de seneste dage har beskrevet, hvordan Contrans aflønner chauffører med ned til 25 kroner i timen og lader dem bo i lastbilernes førerhus i årevis. Anklager, som firmaet dog afviser.
En af dem er Dansk Folkepartis erhvervs- og transportordfører, Hans Kristian Skibby, der fortæller til Lastbil Magasinet, at han nu har sendt en række spørgsmål til den nyudnævnte transportminister, Trine Bramsen (S).