30. august 2019 - 10:32

App linkNu på Google Play

Skide godt Egon: Flest lastbiler var i fin form

Skide godt Egon: Flest lastbiler var i fin form

Foto: Nordjyllands Politi

30. august 2019 - 10:32

Politiets Tungvognscenter Nord stod onsdag 28. august 2019 ved middagstid bag en kontrolaktion på havnen i Grenaa. Her blev 20 lastbiler set nøje efter i sømmene af politiet. De 16 bestod uden fejl og mangler, mens fire køretøjer måtte sigtes for 21 overtrædelser.

 

»Vi fokuserede denne gang på indgående færgetrafik, hvor vi grundigt undersøgte, om godslov og køre-/hviletidsbestemmelser var overholdt – det vil sige, om papirerne var i orden, og chaufføren dermed lovligt kunne føre køretøjet. Det er grundstammen i vores kontroller,« forklarer politikommissær Claus Kjær-Pedersen om onsdagens aktion.

 

Sigtelserne omhandler bl.a. en udenlandsk lastbilchauffør, som kørte uden førerkort i lastbilens tachograf. Da patruljen fandt ud af dette, blev der efterfølgende opdaget en del følgeovertrædelser af bestemmelserne omkring køre-/hviletid. Det resulterede i, at chaufføren og vognmanden skulle betale en samlet bøde på 52.000 danske kroner. Bøden kunne dog ikke betales med det samme, så politiet gjorde brug af hjullås, indtil bøden betales.

 

En anden udenlandsk vognmand havde heller ikke anvendt førerkort i lastbilens tachograf. Dette blev også sanktioneret efter gældende regler.

 

Problemer med dokumentation og forsikring

 

De resterende overtrædelser gjaldt forskellige forhold, som relaterede sig til dokumentation eller forsikring.

En tredje udenlandsk lastbil havde bl.a. ingen forsikring og havde ikke haft det siden februar måned. Bøden herfor blev betalt, og forsikringen blev fornyet, inden politiet lod lastbilen køre videre.

 

Hos en fjerde udenlandsk lastbil var dokumentationen for lasten ikke fyldestgørende anført på fragtbrevene, hvorfor det også blev til en mindre bøde for denne overtrædelse.

 

Derudover fandt politiet også en stjålet registreringsattest under aktionen.

 

I alt beløb overtrædelserne under onsdagens kontrolaktion til ca. 75.000 danske kroner.

Læst i alt:

1063 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

redaktionen@lastbilmagasinet.dk

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger