23948sdkhjf

Skrot EU-Kommissionens beregninger

Europa-Kommissionen har netop offentliggjort sin analyse af de to tiltag i Vejpakken vedrørende kravet om, at lastbiler hver 8. uge skal returnere til hjemlandet, og at cabotagereglerne kan bruges på kombineret transport. Rapporten konkluderer at de nye krav, vil have en negativ påvirkning af miljøet. Det får dog ikke ITD til at ryste på hånden.

Det er kendt stof, at nogle i Kommissionen længe har gjort ihærdige forsøg på at stikke en kæp i hjulet på Vejpakken og Europa-Kommissionen er nu kommet på banen med nye beregninger af klimaeffekterne af vejpakkens bestemmelser.

Det skriver ITD i en pressemeddelelse.

- Beregningerne og rapporten er en gammel ulv i ny forklædning. Der er intet nyt i Kommissionens modstand mod Vejpakken – med eller uden deres nye beregninger. De har fremført deres argument flere gange under forhandlingerne, og det er en bekymring, som politikerne i både Europa-Parlamentet og Ministerrådet har været bekendt med forud for deres vedtagelser af pakken, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen og fortsætter,

- I ITD mener vi, at Vejpakken – med alle elementer i pakken – er yderst vigtig at få gennemført. Derfor må og skal Kommissionen anført af den rumænske kommissær heller ikke få held med deres forsøg på at yde modstand.

Hos ITD er man enig i, at der skal sættes fokus på den grønne omstilling i EU, men det er en forkert tilgang Kommissionen anlægger, og Kommissionen bør i stedet arbejde videre med nogle af de andre konkrete forslag, som bl.a. ITD har foreslået.

- I ITD bakker vi fuldt op om, at der skal ske en grøn omstilling af den tunge vejgodstransport. Derfor har vi fremlagt en ambitiøs klimaplan, ligesom vi har foreslået initiativer, som både herhjemme og på EU-plan vil kunne nedbringe emissionerne fra sektoren. Det gælder fx en øget anvendelse af modulvogntog i EU og en justering af vægt- og dimensionsbestemmelserne i Danmark. Det er det spor, vi skal arbejde ned af, i stedet for at blive ved med at diskutere indholdet af Vejpakken, som er vedtaget, siger Carina Christensen.

ITD vil i den kommende tid holde tæt øje med, at Kommissionens analyser ikke omsætter sig i nye initiativer, og at Kommissionen i stedet sætter fokus på at sikre en ens anvendelse og håndhævelse af reglerne i Vejpakken, når de træder i kraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078