Det er en solid bundlinje, der præger årsregnskabet fra Anneberg Transport A/S.
Overskuddet er mere end fordoblet og lander på 3,7 millioner kroner for 2019 mod et årsresultat i 2018 på 1,6 millioner kroner.
»Vi har forsøgt at optimere driften, og noget af det er lykkedes godt. Vi har optimeret vores bookingsystem, og vi har prioriteret uddannelse af vores chauffører. Vi er glade og samtidig ydmyge,« siger vicedirektør i Anneberg Transport, Claus Dalgaard.