23948sdkhjf

Solidt år for lastbilforhandler

Autohuset Vestergaard-koncernen har netop offentliggjort årsrapporten for 2019. Koncernen kom ud af 2019 med et overskud på 112,1 mio. kr. før skat mod et overskud i 2018 på 135,5 mio. kr.

Resultatet for koncernen som helhed betragtes som tilfredsstillende. Det samlede resultat omfatter salg og service inden for både personbiler, varebiler, lastbiler og busser.

Lastvogne og busser

Inden for lastbiler og busser udfører Autohuset Vestergaard autoriseret salg og service af Volvo- og Renault-lastvogne samt service af Volvo-busser mv.

I dette tunge segment udgjorde overskuddet før skat i 2019 37,9 mio. kr., mens resultatet året før var helt oppe på 66,4 mio. kr. – men resultatet i 2018 var dog også positivt påvirket af salg af ejendomme for 22 mio. kr.

Den samlede omsætning inden for lastbiler og busser faldt i 2019 med 11% til 622 mio. kr.

Autohuset Vestergaard-koncernen har i 2019 beskæftiget 815 medarbejdere.

Der forventes et reduceret overskud i 2020, som følge af Covid19-pandemien, der naturligt påvirker efterspørgslen, og endvidere er bilindustrien i hele verden stærkt påvirket af nedlukning under Covid19.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047