7. juni 2017 - 01:47

App linkNu på Google Play

Speditører: Vi kender reglerne

7. juni 2017 - 01:47

Danske Speditører blev beskyldt for at have misforstået køre- og hviletidsreglerne omkring afholdelse af ugehvil i lastbilen, da Politik- og kommunikationschef Henrik Beck for nogle uger siden rettede spørgsmålet ’Hvem skal passe på godset’ mod de politiske tilhængere af skærpet kontrol og straf for at holde lange ugehvil i førerhuset.

 

Blandt andre 3F’s miljøkonsulent Kjeld H. Jensen var ude med kritik:

 

»Det har aldrig været lovligt at tilbringe det regulære ugehvil i lastbilen. Desuden er det ikke chaufførens opgave at passe på godset, når han holder weekend.«

 

Det får nu Danske Speditører til at svare tilbage:

 

»På lige fod med en række andre har Kjeld H. Jensen fra 3F læst udmeldingerne om det lange hvil fra Danske Speditører skævt. Lad os slå fast, at vi bestemt er på det rene med, at lastbilchaufførerne ikke har pligt til at passe på lastbilen og evt. gods, når han eller hun har fri. Vi er også 100 % klar over, at det allerede i dag ikke er tilladt at tilbringe det lange hvil i førerhuset. Vi har ikke sagt eller skrevet noget, der kan læses, som om vi ikke forstår og respekterer de gældende regler,« lyder det fra Henrik Beck og Karl Christensen, formand for Fagudvalg Vej & Bane i Danske Speditører i en fælles udmelding.

Efterlyser alternativer

»Det er ikke reglerne, der er i centrum for vores udmeldinger. Det er derimod de praktiske konsekvenser af en håndhævelse med kæmpe bøder fra den ene dag til den anden. Af rent praktiske årsager vil det være uhensigtsmæssigt at indføre store bøder uden en overgangsperiode, hvor for eksempel de danske vejmyndigheder kan nå at etablere sikre parkeringsfaciliteter i det nødvendige omfang, og hvor chaufførernes arbejdsgivere kan tilbyde chaufførerne brugbare og anstændige alternativer til at tilbringe det lange hvil i førerhuset. Løsningen er ikke at chaufførerne bare kører ind på nærmeste parkeringsplads, når tidspunktet for det lange hvil nærmer sig, og derefter forlader køretøj og gods.«

 

Ifølge Danske Speditører må en række praktiske udfordringer løses, før politiet kan begynde at sende chaufførerne ud af lastbilerne.

»Vi siger blot, at skal chaufførerne væk fra lastbilerne under det lange hvil, så skal der være nogle faciliteter og procedurer, der på tilfredsstillende vis håndterer de praktiske spørgsmål. Det er der efter vores vurdering ikke i dag. Når transportordførerne vil have håndhævelse af forbuddet mod langt hvil i førerhuset, må man tage skridtet fuldt ud og pege på, hvordan alt det praktiske skal tilrettelægges.«

 

Sidstnævnte er også af hensyn til chaufførerne, påpeger Karl Christensen og Henrik Beck.

 

»Vi går ud fra, at Kjeld Jensen ikke er uenig med os i, at det vil have stor betydning, at chaufføren ikke blot bliver tvunget væk fra sit køretøj uden at have andre og bedre steder at tilbringe sit lange hvil.«

Læst i alt:

1154 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger