23948sdkhjf

Stark klar til flere el-lastbiler

Da Stark sidste år sendte Danmarks første elektriske lastbil med kran på gaden, kørte byggecenterkæden ind i ukendt territorium. Erfaringerne med den mere miljøvenlige lastbil har dog været så gode, at Stark nu har bestilt endnu en eldrevet lastbil – og det bliver helt sikkert ikke den sidste, oplyser byggemarkedskæden.

- Særligt i København ser vi stadig flere bygherrer, der ønsker eller kræver emissionsfrie byggepladser. Her bliver det en klar konkurrencefordel for vores kunder, at vi kan hjælpe dem med emissionsfri levering af byggematerialer med vores elektriske lastbiler,” forklarer Jan Breinholt, logistikdirektør i Stark.

Erfaringerne med den første el-lastbil, en DAF CF Electric, har været gode.

- Efter et par dages indkøring har el-lastbilen kørt fejlfrit. Vores oplevelse er, at den fungerer lige så godt og stabilt som en traditionel, dieseldrevet lastbil – bare uden røg og støj, fortæller logistikchef i Stark Brian Patzlaff.

Lastbilen er opbygget efter STARKs standardkoncept for lastbiler, og det har vist sig at fungere fint for den eldrevne udgave. Til gengæld har det krævet en del arbejde at skaffe tilstrækkeligt med strøm til opladningen. Det kræver meget strøm at oplade den elektriske lastbils store batterier, og mange steder er forsyningsnettet ikke helt klar til det.

- Men den udfordring har vi løst. Når arbejdsdagen er slut, sætter chaufføren bare stikket i lastbilen og går hjem – så er den fuldt opladet næste morgen og klar til dagens opgaver, siger Brian Patzlaff.

Rigeligt med km

Rækkevidden, der anses for at være den største ulempe ved batteridrevne el-lastbiler, har også vist sig at være fuldt tilstrækkelig.

- Batteriet giver 180-220 km’s kørsel pr. opladning, og det rækker fint til en hel dags distribution i København. Omkostningerne er en større udfordring. En el-lastbil er tre gange så dyr som en tilsvarende, der kører på diesel. Til gengæld er den elektriske noget billigere i drift, så over 8-10 år ender udgiften med at være ca. det dobbelte af en diesel-lastbil. Men alle forventer, at batterierne både bliver bedre og billigere. Det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før det bliver billigere at køre el- end diesellastbil, siger Brian Patzlaff.

Den kommende el-lastbil til Stark blive en 3-akslet Volvo FE Electric til 28 tons totalvægt, en rækkevidde på 230 km og opbygget med en kran af typen Palfinger PK 22.002 med 14,9 m hydraulisk rækkevidde.

- Lastbilen til Stark bliver en af de allerførste, som vi leverer til det, vi kalder city-service – altså relativt korte ture med mange stop undervejs. Lige præcis sådan fungerer logistikken i en trælast som Stark. Det er et segment, som Volvo satser på, siger forretningsudvikler for Volvos nul-emissions køretøjer Joakim Nilsson.

Stark har flere end 135 lastbiler, der bringer byggematerialer ud til kunder over alt i Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047