23948sdkhjf

Stor ordre til Bilcon: Job reddet

HMK Bilcon i Gistrup er blevet genrejst efter virksomhedens konkurs i januar, og arbejdspladser er blevet reddet. Det skriver nordjyske.dk.

I forbindelse med at det svenske olieselskab Preem har tegnet nye transportaftaler for distribution af benzin, diesel og fyringsolie i Sverige med bl.a. Skanol A/S, har Skanol valgt HMK Bilcon i Gistrup som leverandør til at bygge en større mængde nye tankvognsopbygninger, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

HMK Bilcon har igennem 2017 udviklet en ny type tankbil, som er optimal for denne kørsel i Sverige og samtidig lever op til den nyeste lovgivning. HMK Bilcon var i konkurrence med en række udbydere og vandt ordren pga. det mest innovative og effektive produkt.

Ordren markerer en ny milepæl for HMK Bilcon 2017 A/S, som via løbende leveringer i både 2017 og nu i hele 2018 generelt lykkes med at optimere og udjævne produktionen, overholde leveringsdatoer og sikre en stabil indtjening i den nu væsentligt mere moderne højkvalitetsvirksomhed. Bag det nye selskab står en solid ejerkreds, og man har derfor et solidt økonomisk grundlag for drift af virksomheden, lyder det i pressemeddelelsen.

»Der er arbejdet hårdt på at få tingene til at lykkes i det nye selskab, og denne seneste ordre er frugten af det hårde arbejde,« udtaler adm. direktør Peter Jensby.

HMK Bilcon 2017 A/S forventer beskæftigelsen sikret i hele 2018. Virksomheden er tilbage på 80 medarbejdere, som man havde før konkursen, og ledelsen forventer at ansætte enkelte flere medarbejdere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141