I sidste uge var der storkontrol i hele landet, hvor politiet rettede øjnene mod uopmærksomme og for hurtigkørende trafikanter.
Mere end 24.000 køretøjer blev standset, og heraf var godt 14.000 skyldige i overtrædelser af den ene eller anden karakter.
Under den landsdækkende kontrol, der kørte fra 18. juni til 24. juni, fik 139 danske chauffører og 62 udenlandske en hilsen fra politiet i form af en sigtelse.