23948sdkhjf

Sunket lastbil og anhænger er tilbage på land

Sent tirsdag aften blev lastbilen med anhænger fra Fredsø, som tirsdag morgen trillede af Hvalpsund-færgen, og ned i Limfjorden, trukket op af vandet.

Det skete med en kran fra BMS.

Ifølge Nordjyske lagde Nordjyllands Beredskab flydespærringer omkring lastbilen for at undgå dieseludspil.

Vognmand Benny Nielsen fra Fredsø vurderer over for avisen, at omkostningerne for skader på både lastbil og færge og for at hejse lastbilen op af vandet kommer til at koste mellem to og tre millioner.

Bjærgningsarbejdet blev i løbet af tirsdagen fulgt af mange nysgerrige på havnen i Hvalpsund.

Onsdag morgen kl. 5.45 var Hvalpsund-Sundsøre Færgefarten klar til at sejle igen med første afgang fra Sundsøre kl. 5.45. Til det har man lånt færgen Sleipner, Fur, da også Hvalpsund-færgen kaldet ”Mary” blev beskadiget ved uheldet tirsdag morgen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078