23948sdkhjf

Super Dæk lancerer rullende dækværksted

Super Dæk har taget en specialbygget dæktrailer i brug for at levere endnu bedre service til trailerudlejere og speditionsfirmaer.

Super Dæk har investeret kraftigt i virksomhedens Breakdown Service-koncept, og nu har virksomheden lanceret endnu et tiltag for at imødekomme behovet hos trailerudlejere og speditionsfirmaer for at holde den højst mulige effektivitet på udlejningsmateriel.

En specialproduceret, modulopbygget trailer med plads til 24 lastvognsdæk er netop er taget i brug hos Super Dæk i Fredericia, og den skal gøre det lettere at blive sikkert kørende med nye dæk efter nedbrud – eller som forebyggende tiltag, når trailerne holder stille ved en terminal og kunne trænge til et sæt nye dæk.

Specialbygget løsning

Ideen til at bygge en dæktrailer og på den måde have plads til mange dæk ad gangen opstod i foråret, da Super Dæk i Fredericia i travle perioder med mange dækskifte på trailere og lastvogne havde en del køreture frem og tilbage mellem kunderne og afdelingen, der ligger i Taulov transportcenter, lige op ad sammenfletning mellem E20 og E45.

»Vi gik i gang med at undersøge, om vi kunne skaffe en trailer til at transportere de mange lastvognsdæk, vi kører rundt med dagligt for at servicere kunderne. Til sidst lykkedes det at finde en trailer, der var lav nok, men den var ikke bygget specifikt til at transportere lastvognsdæk,« fortæller Karsten Pedersen, der er afdelingsleder ved Super Dæk i Fredericia.

»Derfor begyndte vi at designe og svejse den selv. Vi endte med en modulopbygget konstruktion, hvor siderne kan lægges ned og dækkene rulles direkte ned fra traileren. Derved kan vi nemt fremfinde det rigtige dæk til det pågældende køretøj, og kunden er hurtigt kørende igen,« siger han.

Kan også have biler med

Efter lidt over en måned stod den nye trailer klar, som ud over at kunne transportere lastvognsdæk samt store dæk til entreprenørmaskiner, traktorer og meget andet også er bygget til også at kunne omdannes til at transportere biler og andre større ting, hvis behovet skulle opstå.

»Vi ønsker hele tiden af forbedre vores service til transportbranchen. Vi ved, at det er afgørende for vores kunder, at dækrelaterede problemer løses hurtigt og effektivt. Med den nye dæktrailer kan vi have et sortiment af forskellige dæktyper med ud til transportbranchens terminaler og samlingspladser, og herved kan vi betjene flere kunder på samme tur,« siger Christian Jakobsen, der er salgschef for lastvognsdæk og busdæk ved Super Dæk.

Ifølge Super Dæk i Fredericia tager det med den nye dæktrailer cirka 15 minutter at skifte dæk på en almindelig gardintrailerm fra man er fremme ved kunden, til dækkene er skiftet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094