23948sdkhjf

Teenagere skal have ”hovedet med i trafikken”

Elever i 8. klasse får trafiksikkerhed, politi, trafikoffer og lastbiler på skoleskemaet, når den landsdækkende kampagne mandag 23. august 2021 besøger i Køge. Kampagnen skal bidrage til, at eleverne færdes mere sikkert og bedre i trafikken og selvfølgelig husker at bruge deres hoveder, når de er ude i trafikken.

”Hovedet med i trafikken” er en ny trafiksikkerhedskampagne for de ældste elever i skolen. Kampagnen lærer dem om lastbiler og trafiksikkerhed, hvor formålet er, at eleverne får stof til eftertanke, når de selv færdes i trafikken, samt at de vil ændre adfærd og cykle/færdes mere sikkert i trafikken.

Det er ITD, der står bag og finansierer kampagnen Hovedet med i trafikken. Organisationen vil med kampagnen øge trafiksikkerheden, da det er med til at skabe en mere sikker trafikafvikling og i yderste konsekvens redde liv.

- Lastbiler transporterer i dag langt størstedelen af alle varer i Danmark. Vi har et særligt ansvar for at hjælpe med at holde fokus på trafiksikkerhed, fordi det redder liv. Vi har udviklet Hovedet med i trafikken til elever i 8. klasse, fordi statistikkerne viser, at det er de ældste skoleelever i skolen, der oftest kommer til skade i trafikken. Og ulykkerne sker typisk, når eleverne er på vej til eller fra skole. Og det vil vi gerne forebygge med Hovedet med i trafikken, siger Malene Vitus, projektleder på Hovedet med i trafikken, ITD.

Trafikoffer, lastbiler, en hilsen fra Færdselspolitiet og filmproduktion er nogle af de ingredienser, der indgår i kampagnen og skal være med til forhindre, at de unge havner i en trist statistik. Målet er, at eleverne i 8. klasse, uden nogen løftede pegefingre, får stof til eftertanke, når de selv færdes i trafikken.

Om "Hovedet med i trafikken":

Skolebesøg i hele landet

·         Som brancheorganisation for den danske vejgodstransport vil ITD hjælpe med at fastholde fokus på trafiksikkerhed, da det er med til at redde liv.

·         Mandag den 23. august 2021 starter den landsdækkende kampagne for elever. Der er kickoff i Køge. Derefter kører kampagnen videre til Munkebo,               Ringkøbing og Christiansfeld.

·         Lokale vognmænd parkerer deres lastbiler i skolegården.

          8. klasser bliver trafikambassadører

·         Når eleverne møder i skolen, bliver de mødt af lastbiler, som holder ude i skolegården.

·         Det rammer eleverne, når de hører, hvad en mand i en elektrisk kørestol og med hjælp døgnet rundt tænkte, da han var ung inden ulykken, og der                   bliver også ret stille, når der bliver fortalt, hvordan det er som betjent at være dødens budbringer og overbringe forældre en tragisk besked om, at                 deres barn har været involveret i en trafikulykke.

·         Lokale vognmænd parkerer et par af deres lastbiler i skolegården, hvor eleverne selv skal op i lastbilerne og med egne øjne opleve udsigten, som                     chaufføren har, samt den kritiske zone, som er ved højre fordæk.

·         Dernæst skal eleverne producere film, hvor overskriften er Hovedet med i trafikken. Med den viden, de har fået i løbet af dagen, skal de opfordre                   andre unge til at færdes mere sikkert i trafikken, så de ikke bliver en del af en ulykkelig statistik. På dagen udvælger eleverne den bedste video, hvor

          målet senere er, at den skal gå viralt, for at så mange trafikanter som muligt får det livsvigtige budskab.

·         Den skole, der har lavet den bedste film, vinder et besøg af en Hjem-IS-bil til hele skolen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126