Tekniske nyheder

7. juni 2019 - 02:50

App linkNu på Google Play

Vognmanden

DTL om smart-tachograf: Det går for langsomt

7. juni 2019 - 02:50

DTL er ikke tilfredse med tempoet i forhold til indførelsen af de nye smart-tachografer.

 

- Det haster. Det vil være DTL - Danske Vognmænds holdning, at der findes en model med en dispensationsordning, indtil myndighederne er på plads, udtaler Erik Østergaard, DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør.

 

Dermed foreslår vognmandsorganisationen, at de danske myndigheder skeler til Norge, hvor det norske Vegvesen har givet en dispensation i forhold til generation 2, altså smart-tachograferne. I Norge har man således erkendt, at man ikke når i mål inden sommer, hvorfor man gør det muligt at lade bilerne køre med smart-tachograferne, selv om de ikke er kalibreret ved godkendte værksteder.

NU: Nye biler, gamle tachografer

De såkaldte nye smart-tachografkort skulle have været tilgængelige på værkstederne fra 15. marts i år. Altså tre måneder før nye lastbiler, der tages i brug, skal være monteret med en smart-tachograf. Nu er der ikke engang 14 dage til deadline, og situationen har medført, at biler der leveres fra fabrik med nye smart-tachografer udskiftes med den gamle digitale tachograf. Ellers kan de ikke registreres og komme i drift.

 

Det er en grotesk situation, og der bliver en regning, som skal betales, melder DTL - Danske Vognmænd, der frygter, at det er vognmændene, som kommer til at betale prisen.

Rigspolitiet er ansvarlig for udstedelse af tachografkort, hvorimod Færdselsstyrelsen er ansvarlig for de autoriserede værksteder.

DTL: Myndigheder nøler

Erik Østergaard:

- Jeg synes, at myndighederne har nølet i sagen og hverken informeret eller holdt implementeringen på sporet. Særligt for vognmænd med meget store flåder vil det være ekstremt omkostningstungt uden en dispensationsordning. Smart-tachografen bliver et meget vigtigt arbejdsredskab for både vognmænd, chauffører og myndigheder, og det indgår som et centralt ben i de både praktiske og myndighedskontrollerende tiltag, der følger af politisk pres i vejpakkerne.

 

DTL’s topchef tilføjer:

- Jeg håber, vi snart kan få nogle klare svar fra Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet om perspektiverne og det videre arbejde med at få smart-tachograferne i drift. Jeg vil stærkt opfordre til mere flydende kommunikation og til klare og realistiske målsætninger for processen samt en dispensationsordning, indtil systemet er ordentligt oppe at køre. Ellers tager man vognmænd og chauffører som gidsler.

Det norske Vegvesen har været i kontakt med de svenske myndigheder, som oplyser at norske lastbiler vil have mulighed for at få kalibreret deres smart-tachografer i Sverige, om nødvendigt. De danske myndigheder bør sikre sig lignende muligheder, mener DTL.

Læst i alt:

304 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger