23948sdkhjf

Tesla bygger ny lastbilfabrik

Tesla vil investere 3,6 mia. dollars (24,6 mia. kr.) i udvidelse af koncernens anlæg i den amerikanske stat Nevada. Pengene skal bruges på at opføre to nye fabrikker – den ene til at producere den stærkt forsinkede Tesla Semi-lastbil, samt en ny fabrik til at fremstille Tesla nye battericeller af typen 4680.

Den nye batterifabrik skal hjælpe Tesla til at indfri ambitionen om at halvere batteriomkostningerne og op mod 100-doble batteriproduktionen inden 2030.

Tesla Semi er en trækker, som blev lanceret tilbage i 2017 med planlagt produktion fra 2019. Siden er lastbilmodellen dog blevet forsinket adskillige gange, men nu tyder alt på, at Tesla er klar til at igangsætte storskala produktion af den elektriske lastbilmodel, som ifølge Tesla har en rækkevidde på 800 km med fuldt læs (amerikansk vogntogsvægt 36 ton).

Tesla leverede de første kundeeksemplarer af Tesla Semi til Pepsi i december 2022, men har endnu ikke iværksat serieproduktion i nogen betydende volumen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094