23948sdkhjf

Tesla: Lastbilen kommer i år

Der er blevet mere og mere tavst omkring Teslas lastbilprojekt siden den ellers storslåede lancering af Tesla Semi tilbage i efteråret 2017.

Dengang var serieproduktion af den elektriske trækker fra Tesla planlagt til at begynde i 2019. Det skete som bekendt ikke, og siden er den rigtige lancering blevet skubbet flere gange.

Nu forlyder det dog, at der sker nyt meget snart. I hvert fald meddeler Teslas stifter og topchef, Elon Musk, at Tesla Semi bliver sendt ud i løbet af indeværende år.

Det sker i et kortfattet tweet på det sociale medie Twitter, hvor Elon Musk skriver: ”Tesla 500 mile range Semi Truck starts shipping this year”.

Citatet kan oversættes til omtrent: Tesla Semi med 800 km rækkevidde bliver sendt ud i år”.

Der er ikke umiddelbart yderligere information om den bebudede lancering. Det vides derfor ikke, om der er tale om reel start på serieproduktionen, om der er tale om levering af flådetestbiler til udvalgte kunder, eller om hvor mange Tesla-lastbiler vi kan forvente at se på vejen i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079