7

Billeder

Hver aften ringer han hjem til sin hustru Mette og siger godnat. Altid. Uden undtagelse. En gang spurgte hun ham, hvorfor han egentlig gjorde det. ”Fordi jeg aldrig ved, hvad natten bringer”, svarede han.

Henrik Lund Hansen kører lastbil. Det har han gjort, siden han var 20 år gammel. Han kører, når de fleste danskere sover. Om natten. Hver nat, fra søndag til torsdag. Og så lige hver fjerde lørdag. Sådan har han kørt i godt seks år som selvkørende vognmand. Han kører for aarhusianske Ole Larsen med fødevarer. Nattens arbejde begynder typisk med læsning af varer på Fyn til Salling Group og Dagrofas lagre. Når traileren er tømt, de steder, der skal tømmes, køres der til Coops lager i Hasselager ved Aarhus.

Når Henrik Lund Hansen har sagt godnat til hustruen hjemme på Taasinge, har klokken som regel passeret 22. Termokanden med kaffe, flasken med Pepsi Max og den lille plastbøtte med sukkerknalder er på plads ved siden af førersædet. Traileren er i aften fyldt med grønkål, løg, søde kartofler, færdigretter fra Wooden Spoon, kapers og peberrod. Det skal tømmes af på et lager og herfra distribueres ud til supermarkederne, så danskerne i morgen atter kan vågne op til fyldte hylder og friske varer.

- Det er blevet en vane at køre om natten. Jeg er vild med det. Natten er helt min egen, der er ingen kø, og der er ingen kimende telefoner. Det står fint beskrevet på siden af min lastbil; The fun begins after midnight, griner Henrik Lund Hansen. Og det gør han meget. Griner. Og smiler. Og taler. Om sit arbejde, om sit liv som lastbilchauffør, om sin hustru, om deres døtre, om sit hjem på Taasinge.

Af den gamle skole

Nattens chauffør er en mand, der ved, hvad han har med at gøre. Man når ikke at opdage, at han er bakket til rampen, når man som passager sidder ved siden af ham. De 25 år bag rattet i en lastbil er givet godt ud, når der med millimeter-præcision skal bakkes et styk natblå Volvo FH500 med trailer elegant til rampen, så der kan læsses.

I løbet af natten lader Henrik Lund Hansen ikke til at tøve et eneste sekund. Han læsser traileren, tømmer traileren, manøvrerer sin lastbil til rampen, blinker med fjernlygterne på førerhusets tag eller nikker nonchalant når en kollega kører forbi. Han noterer tidspunkter og steder og antal paller på sin smartphone. Han hilser pænt på alle og finder tid til en kort snak med de chauffører, han kender de steder, han er i løbet af natten.

Under den mørkeblå polo med sit navn på, har han en hvid bluse. Ærmerne er smøget op, når han sidder afslappet bag rattet. Når han skal ud i decemberkulden, ryger refleksjakken på ryggen og de hælløse sorte træsko på fødderne. Der kunne ikke være mere ”dygtig dansk chauffør” over ham. En dygtig dansk chauffør, der ved præcis, hvordan han bedst kan lide tingene gjort.

- Jeg er af den gamle skole. Jeg kan godt lide at læsse bilen selv, så jeg ved, jeg får det rigtige med. Og jeg noterer altid tidspunkter for, hvornår jeg læsser ned i min papirkalender. Der er læssefolk i dag de fleste steder, men jeg har det bedst med selv at gøre det. Lad os sige, jeg får en forkert palle med et sted hen, så er det faktisk mit eget ansvar at få den palle bragt det rette sted hen, og det kan blive noget rod, siger Henrik Lund Hansen.

-Så bliver jeg sur

Det er koldt uden for, det er mørkt, det regner en smule og klokken har for længst passeret midnat. I den glitrende natblå Volvo-trækker er det røde lys tændt i førerhuset. Der er kaffe i koppen, varme på klimaanlægget og dæmpet musik i højttalerne. Sådan er det hver nat. Også når der er ekstra travlt. Og det er der op til højtider som jul og påske, når danskerne køber stort ind, og hylderne hurtigt skal fyldes op igen. Men det er hverken travlhed eller ekstra lange nætter bag rattet, der kan tage pusten fra Henrik Lund Hansen.

- Det værste er, når det regner. Sådan en søndag aften, når jeg lige har vasket bilen, og jeg har kørt en time, og det begynder at øsregne. Så bliver jeg sur. Altså sådan mest inde i mig selv. Forleden var jeg oppe ved Ole Larsen (ved firmaet i Brabrand red.), og jeg havde haft bilen i vaskehallen, da jeg så kørte nedad, havde de saltet, der var frost og tæt tåge. Det kunne ikke være værre. Da jeg kom hjem, kunne jeg kun sove tre timer, og så SKULLE bilen altså vaskes. Det kan jeg slet ikke med sådan noget, lyder det med et skævt smil fra Henrik Lund Hansen.

Bilen er så velholdt og ren, at den funkler som ny. Sko er ikke tilladt i førerhuset på de hvide læderbetrukne gulve. Til gengæld er en kort lur i køjen tilladt, hvis arbejdet levner plads til det. Alverdens musik i højttalerne er også tilladt og i løbet af en nat, kan Henrik Lund Hansen nå gennem samtlige musikgenrer, hitlister fra sine unge dage og hårdtslående rocknumre.

- Det er det der med den brede musiksmag. Jeg lytter altid til musik, når jeg kører. Al mulig slags musik. Det er hyggeligt, og det holder humøret højt og øjnene åbne, griner Henrik Lund Hansen.

Stjerner i natten

Han kører en Volvo FH500. Den er tre og et halvt år gammel. På førerhusets højre side står hustruens navn, Mette og de to sammenbragte døtres navne, Marie-Louise og Sarah. På førerhusets venstre side står ordene ”The Fun Begins After Midnight”. Små gule funklende stjerner pynter ved både familiens navne og ved den altsigende sætning.

- Stjernerne skal symbolisere natten, og ordene så jeg på en hollandsk lastbil til et lastbilshow for nogle år siden, og syntes det var fedt. Da jeg fik den her Volvo, tænkte jeg, at det skulle skrives på den. Jeg synes, det passer meget godt til mig og min bil, når jeg nu kører om natten, siger Henrik Lund Hansen.

Koldt, mørkt og tid til hvil

Det er nu ikke fordi, der som sådan er tid til ”fun after midnight”, når man er lastbilchauffør og kører om natten. Der er tid til at arbejde, og det bliver der gjort. Men Henrik Lund Hansen har måtte lægge øre til andre chaufførers holdninger til, hvad ”natte-chauffører” laver.

- Da jeg kørte for Nagel, var der sådan en fordom blandt nogle af chaufførerne, at ”ja ja, dem der kører om natten, de laver ikke noget”. Det er okay, at de tænkte sådan, men sådan forholder det sig jo ikke. Det skal man ikke tænke over. Altså hvad andre tænker. Og i den her branche er der, af gud ved hvilken grund, meget fnidder i krogene og skulen til, hvad alle andre laver. Sådan skal det nok bare være, siger Henrik Lund Hansen, smiler lidt og trækker på skuldrene.

Det er blevet tid til at komme ud af førerhusets hyggelige varme og ind på Coops kølelager i Hasselager ved Aarhus. Måske er det trætheden, måske er det den lave temperatur på lageret, men kulden føles som et isnende koldt pust under dynejakken og uldsweateren for Lastbil Magasinets journalist, der denne nat er med på job. De nattefriske lagerfolk er klædt fornuftigt på, og Henrik Lund Larsen er trukket i den tykke refleksjakke og strikhue. Og naturligvis iført det påkrævede mundbind. Han går målrettet mod det sted, hvor han skal stemple sin bil ind under ”ankommet”. På lageret siger de alle ”godmorgen” til hinanden, selvom urets visere peger på nat.

- Alt efter midnat er morgen for os, griner Henrik Lund Hansen til spørgsmålet: ”Hvorfor siger I godmorgen til hinanden, det er jo midt om natten?”

Henrik Lund Hansen får stemplet sine fragtbreve, og så er der bare tilbage at vente på, at alle paller er klar til at blive læsset.

Det passer med, at Henrik Lund Hansen kan holde sin 45-minutters pause, inden alle paller står klar. Det er den typiske ventetid og som regel bruger Henrik Lund Hansen de 45 minutter på et hvil i køjen.

- Ellers kan jeg godt blive lidt træt. Det er jo buldrende mørkt uden for, og selvom jeg får de timers søvn, jeg har brug for om dagen, så kan jeg godt føle trætheden en gang i mellem. Så er det vigtigt lige at lukke øjnene og få en powernap. Så kan jeg køre videre resten af natten uden problemer, siger Henrik Lund Hansen.

Skyr og sukkerknalder

Arbejde om natten, sove om dagen, snak, hygge og lidt at spise med hustruen hjemme i Taasinge. Sådan ser hverdagens døgn ud for Henrik Lund Hansen. Han sover typisk fra klokken 10 til 17, står op og tager et bad, hygger med sin hustru og får aftensmad, der som altid, og uden undtagelse, består af en skål skyr med choko-müsli.

- Det synes jeg, jeg kører bedst på. Jeg synes ikke, det er rart at spise et kæmpestort varmt måltid mad og så sætte sig i bilen og køre. Men jeg har til gengæld altid en god stor madpakke med, som enten Mette laver til mig, eller som jeg selv fikser inden afgang. Det er en helt almindelig dansk madpakke med rugbrød eller boller og noget frugt og den slags. Mit kick er min kaffe, min Pepsi Max og så lige de der sukkerknalder, smiler Henrik Lund Hansen og peger på den fine lille kurv ved siden af ham, hvor der lige akkurat er plads til en termokande, en sodavandsflaske og en plastbøtte med de hvide stykker sukker.

Det er svært at finde en eneste ægte sur mine i Henrik Lund Hansen. Hans ord er positive, serveres med et smil og sluttes i de fleste tilfælde af med et varmt grin. Tilfredsheden over at køre om natten, hvor han er helt sin egen, og den store glæde han har ved at køre som vognmand for et firma som Ole Larsen blander sig til en fin grundfølelse i netop denne mand. Henrik Lund Hansen.HH En dygtig dansk chauffør med faglig stolthed, evnen til at levere varerne, styr på tingene og styr på sin bil.

- Jeg er meget tilfreds med, hvor jeg er nu. Ole Larsen er et rigtig godt firma at køre for. Der er den her ”gamle ånd”. Alle er lige, og vi taler pænt og ordentligt til hinanden. Der er aldrig nogen disponenter, der ringer og er sure eller taler med store ord. Vi finder ud af tingene sammen på en god måde. Vi får julegaver, vi får arbejdstøj, vi får ros. Og der er 100 procent ordnede forhold. Og det kan vi li’, siger Henrik Lund Hansen.

Gør sig godt i nattens mørke

Som barn tegnede Henrik Lund Hansen lastbiler. Som en sindssyg. Som han selv beskriver det. Han går op i lastbiler. Rigtig meget. Han er glad for den bil, han har nu, men i mere end et år har han tænkt tanker om den næste lastbil, han skal have. Det skal være en Volvo, og der skal kæles for detaljerne. I samme grad som der er for den, han sidder i lige nu. Hvor sædernes brune læder går igen på instrumentbræt, døre og på væggene i køjen. Loftet er i hvidt læder med lyshimmel og matcher gulv og paneler. Det udvendige af førerhuset gør sig godt i nattens mørke. Fire lygter på førerhusets tag og to buttede Michelin-mænd med lys i kan noget. Med stjerner, ord og familiens navne på siden. Der i natten. Side om side med alle de andre lastbiler, der leverer varerne, mens vi andre sover.

Klokken viser nu sen nat. Henrik Lund Hansen har holdt sine 45 minutters hvil. Han er klar til atter at trække i refleksjakke, mundbind og trække huen godt ned om ørerne og læsse de varer, der om lidt skal køres til Fyn og Langeland.

- Det tager godt 20 minutter at få læsset traileren her. Og så er det bare ud på motorvejen og derudad. Der er mange timer endnu, men det er fint. Indtil videre går alt godt. Akkurat som det plejer på sådan en god nat her, lyder det fra Henrik Lund Hansen, inden han sætter fødderne i de hælløse træsko og stiger ud af sin natblå Volvo.