23948sdkhjf

TIP lejer nu også lastbiler ud

TIP tilbyder nu også leasing og udlejning af lastbiler i Danmark, Sverige og Norge.

Det nye tiltag er en udløber af TIPs overtagelse af PEMA i Danmark og Sverige i 2020, hvor der fulgte en større flåde af lastbiler med.

- Derfor har det været et naturligt skridt for os i TIP at bygge videre på dette, siger Christian Hatting Petersen, Vice President Nordic, TIP.

- Lastbiler komplimenterer vores nuværende udbud af trailere, tanktrailere og andet specialudstyr særdeles godt og hænger rigtig godt sammen med vores fremtidige vækststrategi. Herudover er det en klar fordel for mange af vores kunder, at de nu har mulighed for at have én leverandør af udstyr i stedet for flere, siger han.

TIP har samarbejdsaftaler med de fleste store lastbilproducenter og kan derfor tilbyde et bredt produktudvalg, herunder også lastvognsopbygninger – både til korttidsleje og længere leasingaftaler med operationel leasing.

Nogle kunder har allerede tegnet aftaler om både lastbiler og trailere hos TIP. En af dem er H. Daugaard Customized Logistics.

- Vores virksomhed opererer i en branche, hvor det ofte går stærkt, og derfor kan der være behov for hurtige justeringer af vores flåde. Her er TIP den helt rigtige samarbejdspartner for os, idet de netop hjælper os med at sikre en moderne og fleksibel flåde på både lastbiler og trailere, udtaler Palle Albertsen, Fleet manager hos H. Daugaard Customized Logistics.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078