En række tips til tungvognspolitiet har betydet, at TS-Transport fra Rødekro for nylig er kommet i søgelyset og nu står til at modtage en bøde i millionstørrelsen for ulovlig cabotagekørsel i Danmark.
I en pressemeddelelse skrev Midt- og Vestsjællands Politi, i forbindelse med sagen, at det pågældende firma, som ikke blev nævnt ved navn, i noget tid havde været genstand for efterforskning ”blandt andet på baggrund af forskellige tips fra branchen”.