23948sdkhjf

Tjekke vandt Drivers’ Fuel Challenge

I fredags den 9. september samledes 28 chauffører fra hele verden på Volvo Trucks’ demobane i Gøteborg for at deltage i Drivers’ Fuel Challenge.

Konkurrencen bestod i at køre en Volvo FH på den 6,9 km lange bane med et så lavt brændstofforbrug som muligt. Dette års finale havde også et ekstra element: deltagere, der klarede banen med tid til overs, fik ekstra point.

»At overholde tidsfrister for levering er kritisk for nutidens transportvirksomheder. Ved at inkludere et tidspres, bliver Drivers’ Fuel Challenge konkurrencen endnu mere praktisk og relevant i forhold til chaufførernes arbejdsdag. For at vinde skal chaufføren køre på en ekstremt velplanlagt, fremsynet og brændstoføkonomisk måde,« siger Ricard Fritz, Senior Vice President, Product and Vehicle Sales, Volvo Trucks.

De 28 konkurrerende chauffører i verdensfinalen havde kvalificeret sig igennem nationale og regionale konkurrencer verden over, hvor 12.000 chauffører deltog.

Blandt de 28 deltagere i finalen i Drivers’ Fuel Challenge nåede Stanislav Martynov fra Rusland, Emir Salihović fra Bosnien Hercegovina, Tomáš Horčička fra Tjekkiet og Kjetil Dale fra Norge frem til den endelige finale. Til slut var det tjekkiske Tomáš Horčička, der vandt titlen.

Den danske finalist Dennis Rasmussen fra KD Logistik kørte om formiddagen en rigtig god og brændstoføkonomisk indledende runde, men måtte desværre se sig overgået og nåede således ikke videre i finalen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063