23948sdkhjf

To mænd omkommet efter færdselsuheld ved Rønde

Mandag klokken 07.57 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var sket et alvorligt færdselsuheld på motortrafikvejen ved Rønde. De foreløbige undersøgelser på stedet tyder på, at en 20-årig mandlig bilist kom kørende på motortrafikvejen i østlig retning, da han i forbindelse med en overhaling af en lastbil påkørte en modkørende personbil, der blev ført af en 83-årig mand, hvorefter han kørte frontalt ind i en modkørende lastbil.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Den 20-årige mand og den 83-årige mand afgik begge umiddelbart efter ved døden som følge af uheldet. Deres pårørende er blevet underrettet.

Motortrafikvejen mellem Randersvej og Flintbakken har været helt spærret i begge retninger siden uheldet, og politi og redningsberedskab arbejder fortsat på uheldsstedet. Der er også blevet tilkaldt en bilinspektør, der skal undersøge uheldet nærmere.

Uheldet gav en del kødannelse, som nu er blevet afviklet. Den øvrige trafik bliver dirigeret uden om uheldsstedet. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en tidshorisont på, hvor længe vejen vil være spærret.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112