23948sdkhjf

Trafikskolen vil gøre det nemmere for chauffør og vognmand

Et AMU-center i Esbjerg tager kampen op med den normale 8-16-strategi og tilbyder mere fleksibilitet over for dem, som ikke kan tage på kursus i arbejdstiden.

- Normalt tager man på AMU-kursus imellem 8.00 – 15.24. Problemet er bare, at en selvstændig vognmand ikke har tiden til at sidde på skolebænken i dette tidsrum. Han skal ud at tjene penge.

Det har Trafikskolen erfaret igennem tiden, og derfor tilbyder de løbende AMU-kurser om aftenen og weekenderne.

- Vi har haft mange opkald fra vognmænd igennem tiden, som ikke kan finde tid i en travl hverdag til at tage på efteruddannelse hvert femte år, som ellers har en konsekvens af kørselsforbud, fortæller Syrak Underbjerg, direktør hos Trafikskolen ApS, og fortsætter:

- Vi fandt hurtigt ud af, at mange vognmænd og hårdtarbejdende chauffører ikke har mulighed for at tage på kursus inden for normal arbejdstid, og det skulle der gøres noget ved. Vi skal være tilgængelige, når man skal på kursus, og derfor tilbyder vi i dag både dagskurser, aftenkurser og weekendkurser. På den måde vil der altid være muligheder for at komme på kursus, uden at det går ud over arbejdet.

Uddannelseschef Adis Abaz fortæller:

- Transportbranchen har ændret sig meget de senere år, og vi kan mærke, hvor travlt vognmændene har. Vognmænd ringer ofte og spørger efter fleksible kursustider og kurser i weekenden for at få deres hverdag til at hænge sammen. Derfor står vi klar, når de er klar. De har ønsket både aftenundervisning og weekendundervisning, så derfor har vi selvfølgelig lavet det. Når en vognmand har travlt, så er det vores opgave at stå klar med hjælpen, inden for hvad vi kan.

Hos AMU-centeret fortæller man, at man gør en masse, for at der kommer flere ind i transportbranchen?

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at der kommunikeres ud til interesserede. Hvis man ønsker et jobskifte eller står som ledig og overvejer transportbranchen, så er det den helt rette tid til at starte, fortæller marketingansvarlig Mikael Falck.

- Vi står med et stort ansvar imellem vognmænd og kursister. Vi skal hele tiden være i kontakt med begge parter for at høre, hvad de ønsker, og hvad der er behov for. På den måde kan vi komme med de rigtige informationer ud til alle interesserede i området og skabe en større interesse for at tage action på tilmeldingen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078