23948sdkhjf

25 års tæt samarbejde

DTK A/S og Krone markerer kvart århundredes fælles kørsel.

I februar i år fejrede DTK A/S i Padborg sit 25 år jubilæum, og nu markeres 25 års samarbejde mellem KRONE og DTK A/S.

Det hele startede i efteråret 1991, cirka et halv år efter, at Peter og Susanne Provstgaard etablerede deres firma DTK A/S. Dengang handlede Peter Provstgaard de første KRONE-trailere hos Leif Toft, grundlægger af KRONE Skandinavien A/S og L. T. Rental A/S, som senere blev solgt til familien Bernard Krone.

Hvad er der sket i løbet af disse 25 år?

Der var gode tider og store udfordringer i de dage, hvor banklån var på 10 %, og man købte brugte kontor møbler og inventar. Kunderne blev betjent dag, aften og hvis nødvendig talte man også sammen i weekenderne. Selv om man også havde travlt dengang, så var det helt almindeligt, at man kørte til fabrikken i Werlte i Tyskland for at se og få overdraget trailerne. Det var vigtigt, at det hele blev ”godkendt”.

I 1989 efter Berlinmurens fald, gav det store muligheder for større aktiviteter i Transportbranchen. DTK A/S så mulighederne i den tyske genforening og havde en stor del af bilerne beskæftiget med transport til det tidligere DDR. På det tidspunkt rådede DTK over 20 egne trailere.

Udviklingen fortsatte. Der var flere betydelige strejker i Denmark og herunder også blandt chauffører. Der var store udfordringer i transportbranchen og i krise årene i 2008/2009 påvirkede de fleste firmaer negativt. Dagligt kunne man i aviserne læse, at virksomheden, man kendte, pludselig gik konkurs eller var i store problemer. Men heldigvis kom transportbranchen i 2010 ind i roligere farvande, og bedre tider vendte tilbage. Der kom flere nye virksomheder i Padborg. Efterspørgslen efter transport og logistik i Padborg blev større og større, og DTK A/S voksede.

I dag beskæftiger DTK A/S 75 egne medarbejdere. Firmaet har et godt stykke over 100 biler

på de europæiske veje. I Padborg og Harrislee driver DTK logistik virksomhed med 15.000 kvm lager.

Siden år 2000 har DTK A/S’s hovedkontor været hjemmehørende i et flot og moderne kontor- og logistiklager på Hermesvej 18 i Padborg.  

                                                            

Den 1. september 2016 har DTK A/S åbnet datterselskab i Århus under navnet DTK Road A/S, DTK Road A/S er hjemmehørende på adressen Dalgårdsvej 7 i Brabrand. Også her blev det KRONE, som har leveret 40 helt nye trailere, og således har DTK næsten 100 KRONE trailere kørende dagligt på de europæiske veje.

KRONE Commercial Vehicle Group har ligeledes oplevet store forandringer gennem de senere år. I dag har virksomheden produktionsfaciliteter i Werlte, Lübtheen, Herzlake, Dinklage og Tire, og der vil i de kommende år blive fortaget store investeringer i at udvide produktionen.

Og samarbejdet mellem KRONE og DTK A/S fortsætter, lyder det fra Padborg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109