23948sdkhjf

3-akslet AMT til Herfølge-vognmand

Vognmand Lars E. Nielsen Herfølge har i sommerferien afhentet firmaets nye AMT-kærre. Der er tale om en ny 3-akslet 3-vejs tipkærre med pendelklap i bag.

AMT-kærren er opbygget med kraftige entreprenørsider i eloxeret aluminium og Hardox-bund. Den nye kærre er leveret med hjælpefjeder i venstre side og luft styret bund udfald – ligeledes i venstre side. Med hjælpefjederen kan den venstre side nemt betjenes, hvis der transporteres eksempelvis paller, idet kærren har pallebredde indvendigt.

Luftstyret bundudfald er monteret, så chaufføren nemt kan lukke siden op, når der skal tippes i venstre side. Kærren er udstyret med fuld LED-lys og med ekstra baklygter monteret på siden og i bagenden.

Lars E. Nielsen har sammen med chaufføren valgt at udstyre den nye kærre med svingbar bagklap, som med kraftige hængsler gør kærren brugbar til det lidt større gods. I bagenden er der monteret MXN bakkamera, som passer med bilens øvrige løsning, samt en bred stænklap.

Den nye kærre er opbygget, solgt og leveret af MTDK A/S i Randers.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109