23948sdkhjf

91 kubikmeter med smart gulv

Walkingfloor-trailer til Birkerød.

Poulsen Trailers ved Horsens leverer en fabriksny walkingfloor-trailer fra Legras til Combineering A/S I Birkerød.

Den nye fire-akslede trailer rummer 91 kubikmeter, og undervognen er opbygget med et kraftigt stålchassis, der ruller på fire SAF-aksler med tromlebremser samt alu-fælge fra Alcoa. Den 1. aksel kan løftes, og 4. aksel er medstyrende.

Selve opbygningens sider består af kraftige alu-profiler, 3mm indvendigt og 2mm udvendigt, samt en forvæg af alu-profil, 4 mm indvendigt og 2mm udvendigt.

Indvendigt findes en kraftig mobilvæg med påmonteret ekstra slidstærk presenningsdug. De ekstra forstærkede bagstolper og bagdøre gør traileren endnu mere stabil.

Taget lukkes med en hydraulisk automatpresenning fra EcoTop Danmark, der styres via samme trådløse fjernbetjening som også styrer gulvet.

Gulvet er det kraftige Type10 gulv, som er opbygget af 7 plus 3mm alu-planker, der tillader kørsel med en ni tons tung gaffeltruck på gulvet.

Af ekstra udstyr kan bl.a. nævnes stormsikringer af taget, løs stige, værktøjskasser, færgekroge, hardox-slidplade i gulvets bagende, integreret og udtrækkelig stige i bagenden, ildslukker i kasse ved støtteben, kost- og skovlbeslag, reservehjulsophæng samt stopklodser.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141