Vognmand Benny Nielsen i Holeby har for nyligt fået leveret sin nye 3-akslede Doll-tømmerpåhængsvogn fra BP Trailer i Haderslev.
Påhængsvognen er på 3 stk. BPW-skivebremseaksler på henholdsvis 1x10 tons og 2x9 tons med 275/70 tvillingemontering.
Den er opbygget med 4 sæt Doll-stålbanker og stokke, hvor hvert sæt stokke tillader en maksimal belastning på 9 ton.
Påhængsvognen har en nyttelast på 19,3 ton.
Påhængsvognen er blandt andet udstyret med 2 stk. EXTE TL-kædespændere, der er monteret mellem hovedvangerne, som automatisk opretholder tilspænding af kæden under transporten og gør det nemt og sikkert for chaufføren at sikre tømmerstokkene efter at have læsset.