23948sdkhjf

Broshuis-premiere

Hollandsk debut i Herning.

Den kommende transportmesse Transport 2017 i Herning byder blandt andet på to premierer fra hollandske Broshuis – og den ene er samtidigt kandidat til prisen Årets Opbygning.

Det nu (også i Tyskland) godkendte containerchassis 2 CONnect er således kandidat til Årets Opbygning.

Chassiset består af to kobbelbare og 20 fod lange containerchassier, der muliggør transport af to styk containere på hver 20 fods længde - eller én 40 fod lang container.

Fleksibel kørsel

Den store fordel ved denne chassistype er større fleksibilitet i forbindelse med lastning og tømning af 20 fods containere. Fordelen er, at man kan køre direkte til rampe og stille det bagerste chassis – for derefter at adskille de to chassiser fra hinanden, hvis begge containere skal leveres til rampe. Dermed kan der også losses og lastes begge steder.

Sammenkoblingen forgår med en almindelig sættevognskobling, monteret på forskydelig slæde på den forreste trailer, og en almindelig hovedbolt monteret på den bagerste trailer.

2 CONnect traileren kan også indgå i vogntog med en samlet vogntogsvægt på 54 tons.

Ny SL-udgave

I Herning viser Broshuis også den nyeste udgave af Broshuis SL akslerne, version SL 2, med hydraulisk affjedring og styring.

På messestanden kan modellens funktioner ses neden fra, herunder styre- og sænkefunktioner. Sættevogn i versionen SL 2 leverer markedets laveste trailer – og med markedets største frihøjde.

Sættevogn med SL Air aksler kan også ses på standen. Denne trailer er luftaffjedret, via dobbelte luftpuder og selvsporende aksler samt el-hydraulisk hjælpestyring. Disse aksler udmærker sig ved at have større drejeudslag end normale aksler, lavere læssehøjde samt kan godkendes til 12 tons akseltryk i Tyskland, mod normalt 10 tons.

En toakslet sættevogn med hydraulisk affjedring og styring, aftagelig svanehals og gulv udstilles også på standen sammen med en toakslet anhænger med forskydelig bagende.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126