23948sdkhjf

Chaufføren går ind ad bagdøren

LM Transport fra Ans, der tilbage i 2003 købte deres første asfaltlad hos JTC, som stadig er i brug, har nu igen hos JTC fået bygget et asfaltlad, og denne gang blev det modellen med en 1,5 meter bred bund, som udover mere gulvplads også giver større volumen i kassen.
 
Kassen er bygget med lodret tophængt bagklap med luftbetjent bundlås. Bagklappen, som er isoleret med 70 mm, er forsynet med fremførte hængsler for at give højere åbning ved tipning af sand, asfaltfræs og lignende.

     
Bagklappen er med indbygget dør, sådan at chaufføren, som kører med det nye asfaltlad på en bil med bagmonteret kran, kan gå direkte fra kranen og ind i kassen gennem døren. Det, at der er en dør, er en arbejdsmiljøforbedring for chaufføren ,som ofte skal ind i kassen flere gange på en arbejdsdag.
 
Hejseladet er med flydende inderkasse opbygget i Hardox-plade og på siderne isoleret med 70 mm og beklædt med blanke plader.


Kassen er forsynet med  rullepresenning med rullesnor for hurtig pålægning af presenning.  

Forgavlen, som er isoleret med 100 mm, er forsynet med presenning-kantskinne, som gør, at chaufføren sparer en arbejdsgang, hver gang presenningen skal rulles af eller på. Presenning-kantskinnen er hængslet foran, hvilket er en fordel ved kranarbejde. Det er også godt for bilens førerhus at vippe skinnen op, når der skal bakkes efter en asfaltfræser.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156