23948sdkhjf

Dansk trailerproducent skifter gear

Trailerproducenten MTDK A/S med hovedsæde i Randers øger indsatsen på salget af transportmateriel under AMT-navnet.

AMT-trailere har været på markedet i 15 år, og MTDK udvider salgsstaben med to mand for at styrke tilstedeværelsen i hele landet.

»Vi har en klar ambition om at ville være endnu mere til stede med rådgivning og vejledning når vores kunder skal investere i nyt eller brugt transportmateriel,« udtaler Morten Tang, indehaver af MTDK.

De to nye i salget er Henrik Skjødt, 51 år, som får ansvar for salg på Sjælland og øer. Henrik Skødt har igennem mere end 20 år haft ledende stillinger inden for værkstedsdrift og som leverandør til b.la. autobranchen. Han har været en del af MTDK siden 2018.

Ian Tambo, 40 år, er den anden nye mand i MTDK’s salg. Han skal stå for salg i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn: Ian Tambo har igennem de seneste 15 år været beskæftiget med salg af forskelligt transportmateriel og har senest været selvstændig i auto/leasing-branchen.  

Hele salgsteamet ved MTDK: Fra venstre direktør Morten Tang, sælger Henrik Skjødt, sælger Søren Holde og sælger Ian Tambo.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11