Flot AMT-hejseladskærre til Bække
Bække Entreprenørforretning ApS har netop fået leveret en ny AMT-hejseladskærre. Kærren er opbygget med det lave HMF-hejs, hvilket betyder, at stabiliteten forbedres ved både transport og flytning af kasser.
Den nye kærre kan tage containere fra 6 til 7,5 meter m og er selvfølgelig udstyret med hydraulisk kofanger og radiostyring. Kærren er også leveret fuldt metalliseret på chassis og hejs. Akslerne er fra BPW med tromler, og der kan hæves på 1. og 3. aksel.
Der er monteret 6 stk. Blitz-lamper på kærren, og de er forbundet med batteripakken, som også giver parkeringslys på hele kærren.
Den nye AMT-kærre er opbygget, solgt og leveret af MTDK i Randers.
Artiklen er en del af temaet Trailere.