23948sdkhjf

Flot nyt grej til Skjøth

Skjøth Transport ApS har afhentet deres nye Kel-Berg 4-akslet tiptrailer fra Lastas i Hedensted.
 
Skjøth Transport ApS har eksisteret i mere end 20 år inden for branchen og har dermed oparbejdet en stor ekspertise indenfor alle former for transportopgaver. De holder til på Fyn, men kører også på Sjælland og resten af Danmark. De har i dag 10-16 biler aktivt kørende med 15-20 chauffører ansat. De tilbyder blandt andet entreprenørkørsel og alle transportopgaver inden for trucking og transportkørsel i Danmark, Skandinavien og til hele Europa.
 
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
 
Kassens opbygning: Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning, sider fremstillet i 40 mm alu. profiler, 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside, bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet, tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at få 15 procent større åbning ved aflæsning, beklædt med blå plast i bund, front og delvis på siderne der afsluttes med alu. skinne, plast på underkøringskofangeren, 3 meter alu. stige i venstre side, kost- og skovlbeslag i højre side og monteret bakkamera med lukkeklap.
 
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser samt original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil.
 
1. og 4. aksel er løftbar, og 4. aksel er selvstyrende.
 
Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
 
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157