Brians Renovation ApS har for nylig afhentet sin nye Kel-Berg 4-akslet tiptrailer på 59 m3 fra Lastas i Hedensted.
Brians Renovation udfører en bred vifte af opgaver i hele landet. For Billund Kommune står de for dagrenovation, slamsugning samt snerydning med mere.
Chassiset er opbygget med længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis, og lukket cyklistværn i begge sider.
Bagenden af kassen er påsvejst en 400 mm lang alu-skuffe i fuld brede med 500 mm sider og en hældning på 15°.
Der er et styk kornlem monteret i bagklap.
Traileren er med arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder.
Den er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring.
1. og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.