23948sdkhjf

Fra Lastas til Nordfyn

Fireakslet tiptrailer rummer 37 kubikmeter.

Ivan Kristensen, Lastas Trucks Danmark ved Hedensted, har leveret en ny fireakslet Kel-Berg-tiptrailer med et rumindhold på 37 kubikmeter til Vognmand Harding Poulsen, Mesinge nord for Kerteminde.

Den nye tiptrailer er blandt andet udstyret med en indvendigt tophængt bagklap med   pneumatisk åbne-og lukkesystem. Siderne er fremstillet af 40 mm aluprofiler, og udstyret inkluderer kofangere mod underkøring, kost- og skovlbeslag.

Traileren leveres med fire styk ni-tons BPW-aksler med tromlebremser samt BPW-luftaffjedring og hæve-/ sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbare, mens 4. aksel er selvstyrende. Kel-Bergs sikkerhedspakke inkluderer tilt-alarm og dumperventil.

Vognmand Harding Poulsen har mange års erfaring inden for transportbranchen og en vognpark, der består af 4-akslede forvogne med og uden kærre og trækkere med tiptrailere i flere størrelser.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125