23948sdkhjf

Fuld fart frem i Haderslev

Forhandler og opbygger har godt gang i 2018-kalenderen.

- Det går faktisk rigtigt godt, vi har allerede noteret opgaver frem til september næste år. Samtidigt er vi tæt på at være færdige med en større udvidelse af værkstedet.

Sådan lyder det blandt andet til Vognmandens Fagblad, Trans Inform fra salgsansvarlig Jens Erik Platz, medejer af Brdr. Platz, BP Trailer i Haderslev.

48 leverandører i Hobro

Lørdag deltog Jens Erik Platz som én blandt 48 af branchens leverandører ved Vognmandens Dag i Hobro, arrangeret af Randers, Hobro, Skørping / Arden og Himmerlands vognmandsforeninger.

Det blev en vellykket dag, hvor værterne blandt andet kunne notere cirka 200 gæster, og de mange vognmænd havde også taget familien med til den hyggelige sparke-dæk-dagen, hvor der både var tid til netop hygge og faglig snak.

De 48 udstillere var alle klar til at fortælle nærmere om netop deres fagområde, mens der også var mulighed for at se Hobro fra cirka 30 meters højde – via en lastbilkran og tilhørende mandskabskurv.

Flere folk på værkstedet

Tilbage i Haderslev tager Brdr. Platz, BP Trailer det forstørrede værksted i brug i løbet af kort tid. Det glæder også de nye opbygger- og mekanikerfolk, der er ansat i de seneste måneder.

- Det er blandt andet glædeligt, at vi har fået nogle af vores gamle folk tilbage, som vi måtte sige farvel til under finanskrisen, tilføjer Jens Erik Platz.

Dagens to talere, flygtninge- og integrationsminister Inger Støjberg og DTL – Danske Vognmænds adm. direktør Erik Østergaard, indledte dagen med ros til branchen, suppleret med kaffe, rundstykker og wienerbrød ved morgenbordet.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125