23948sdkhjf

Kögel gør klar til dansk offensiv

Den tyske trailerfabrik Kögel er blandt de største i Europa – men på vores breddegrader har trailermærket ikke gjort meget væsen af sig. Det skal der nu laves om på, og derfor blev en nordisk offensiv offentliggjort i starten af efteråret.

I spidsen for indsatsen skal Kim Aaskov stå som ny salgschef for Kögels trailerprogram i Norden. På Transport 2021 var han for første gang ude i offentligheden og vise flaget og fortælle branchen om, hvad de har i vente i de kommende år.

- Kögel har jo et bredt program og kan levere til alle behov inden for standardopbygninger. Der er jo to store aktører, der sidder på det område i dag, men vi tror på, at der er et stort potentiale med det, som Kögel kan byde på, også til danske og nordiske kunder, siger Kim Aaskov.

Kögels danske salgschef ved, hvad han taler om fra en lang karriere i trailerbranchen – bl.a. en årrække som direktør for Schmitz Cargobull Danmark, og senest var han med til at starte den nye leasingaktør SolutionFleet op i Danmark.

Kögel har i forvejen en række servicepartnere landet over – men salgsmæssigt skal netværket bygges op fra bunden. I første omgang arbejder Kim Aaskov på at få de fysiske rammer på plads med et nyt hovedsæde for den danske og nordiske salgsindsats.

- Det bliver i Padborg-området, og vi har kigget på forskellige muligheder. Det kommer til at falde på plads inden længe, og så skal vi rigtig i gang, siger Kim Aaskov.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125