Trailere

12. april 2019 - 02:04

App linkNu på Google Play

Vognmanden

Leje af køletrailere øger konkurrencekraft

12. april 2019 - 02:04

Behovet for transport af temperaturfølsomme fødevareprodukter til og fra Østeuropa er hastigt stigende. Derfor øger speditions- og transportselskabet NTG Frigo East i Toftlund nu antallet af køletrailere med godt 10 pct. Det sker ved at leje ni nye trailere fra Krone Fleet, der er en del af Krone-koncernen.

 

- Vi er eksperter i spedition og transport, men vi har ikke de tekniske kompetencer, der gør, at vi også kan videresælge trailerne, når de er brugt i en årrække. Derfor lejer vi køletrailere, siger administrerende direktør og partner Jan Rasmussen.

 

De nye trailere er indrettet, så de samtidigt kan transportere både frostvarer og kølevarer med temperaturer i intervallet på minus 25 og plus 25 grader. Den fleksibilitet har stor betydning, når selskabet eksempelvis skal levere varer til krydstogtskibe eller transporterer fødevarer fra Danmark til videreforarbejdning i Polen.

- Fordelen ved en trailer med to temperaturer er, at vi kan fylde traileren op med forskellige varegrupper. Dermed bliver vi mere konkurrencedygtige. Vi kører populært sagt ”færre tomme kilometer”, siger Jan Rasmussen.

 

Han solgte i fjor sin virksomhed Combino East i Toftlund til Nordic Transport Group, der står bag NTG Frigo East.

NTG Frigo East har 10 medarbejdere og råder i dag over 65 trailere. Selskabet flytter den 1. juni fra de nuværende lokaler på Brundtlandparken 10 i Toftlund til større lokaliteter på adressen Industrivej 6 i Padborg.

Læst i alt:

7 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til forsiden

Giv os din kommentar på ovenstående artikel:

Denne artikel er låst. Ønsker du adgang til låste artikler klik her for at købe et abonnement

 

 

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1. sal
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Afstemning

{%binding poll.title%}

{%Binding option.title%} - {%if option.number_of_votes%}{%binding (option.number_of_votes * 100.0 / totalVotes).ToInt%}%{%else%}0%{%endif%}

{%binding totalVotes%} stemmer i alt

Tidligere afstemninger