Elektrisk tag på Ølsted & Allesteds nye trailer
Ølsted & Allested Vognmandsforretning har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3-akslet maxi flexi gardintrailer med mange specielle detaljer ved Lastas i Hedensted.
Ølsted & Allested Vognmandsforretning fik sin start i 1917 og drives i dag af 4. generation. Ud af deres vognpark på 15 lastbiler er ca. halvdelen monteret med suge/blæseanlæg til bl.a. kørsel med korn, foder, ærter m.m. Ud over dette har de to faste afgange om dagen for midt- og sydfynske gartnerier til blomstereksportørerne i Odense. De kan også tilbyde flere typer løfteopgaver med deres 15TM kran og transport af 28-43 cc-containerer m.m.
Chassis opbygning: Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.
Gardin opbygning: El-hydraulisk hævetag, tagvange som L-skinne der giver fuld pallebredde, leveret med Flex-Strap system, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker der er TÜV-godkend til 9.000 kg, 2 x 13 stk. binderinge i kantskinne, 3 x 6 stk. 80 x 50 mm sokler der flugter på tværs og 2 stk. sandwich stålbagdøre med plywood imellem og med 2 stk. indbygget stanglukker pr. dør.
Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser.
Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. Den nye gardintrailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.
Artiklen er en del af temaet Trailere.