23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Ny gardintrailer til Nonbo

Niels Jensen Nonbo A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2-akslet city gardintrailer ved Lastas i Hedensted.

Niels Jensen Nonbo A/S er en familievirksomhed, der har udført transport i tre generationer og beskæftiger i dag 40 medarbejdere, endvidere driver de lagerhotel og Viborg Fragtcentral. De varetager dagligt nattransport med stykgods mellem Viborg og hovedterminalerne i Aalborg, Aarhus, Herning, Taulov, Odense og Taastrup for Danske Fragtmænd. Derudover har de transport med walking floor trailere og fleksible kurerkørsler, med små og store biler i hele Danmark samt erfaring med kurerkørsel til Norge og Sverige.

Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i I-profil, stærke tværvanger og forstærkninger som giver meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.

Gardin opbygning: Fast tag med presenning, monteret Zepro lift 2.500 kg med 2 m liftplade med fladjern på liftplade, bunden belagt med pladebund, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder, truck-beslag i bag, galvaniserede stolper for og bag, indvendig højde 2.700 mm og Kel-Berg vipbar underkøringskofanger.

Traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser samt original SAF-luftaffjedring og med hæve-/sænkeventil.

Lift på første aksel og Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stang-system.

Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg.

Den nye city gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.

Trailere Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.095