23948sdkhjf

Ny Kel-Berg 4-akslet trailer til Bulk-Transport

Bulk-Transport A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 4-akslet maxi flexi gardintrailer med truckbeslag ved Lastas i Hedensted. Bulk-Transport A/S blev etableret i 2018 af Meldgaard Gruppen og Allan & Jesper A/S, der er anden generation af to solide familievirksomheder.

Traileren er leveret med hurtigopluk af gardin i venstre side, 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder.

Den er med holder for big-bag, 2 stk. plastværktøjskasser med en i hver side, 2 stk. sandwich-stålbagdøre med plywood imellem med 2 stk. indbygget stanglukker pr. dør.

Der er luftudtag i bag i venstre side inklusive luftpistol.

Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. 1. og 3. aksel er løftbar, og der er tvangsstyring på 4. aksel. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.

Den er leveret af Anders Larsen.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109