23948sdkhjf

Ny Kel-Berg ruller til Ans

L.M. Transport, Ans A/S har for nylig afhentet deres ny Kel-Berg 4-akslet tiptrailer fra Lastas i Hedensted.

L. M. Transport fik sin start 1978 af Leif Møller og frue. I dag er datteren Maria blevet medejer og er med til at sende næsten 100 biler ud på vejene.

Lastbilerne kører i det meste af Danmark og det øvrige Europa hver dag, hvor de arbejder med en bred vifte af transportopgaver. Der køres med alt, lige fra store entreprenøropgaver til kørsel med betonkanoner, termoruder og møbeltransport samt mindre opgaver for private kunder.

Chassis opbygning: Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690, stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis og cyklistværn i begge sider.

Kassens opbygning: Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning, bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet, sider fremstillet i 40 mm indv. forstærkede alu. planker med 4 mm gods på inderside og 2 mm gods på yderside, tophængslerne er flyttet 300 mm frem for at få 15% større åbning ved aflæsning, beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne og sort plast værktøjskasse i venstre side.

Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.

Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med dumperventil, tilt- og bakalarm. Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11