23948sdkhjf

Ny teknologi sendte nye Krone-trailere til Freja

Freja Transport & Logistics A/S har fået leveret 65 trailere fra Krone Fleet i Padborg – blandt dem de første walking floor-trailere af mærket Knapen.

Det er første gang Krone Fleet leverer walking floor trailere på det danske marked. Trailerne er produceret af hollandske Knapen, der i fjor blev overtaget af den familieejede tyske Krone-koncern, der er blandt Europas største trailerproducenter.

»Krones produkter har fået et teknologisk løft. De har blandt andet et avanceret Telematic-informationssystem, der opsamler data, som efterfølgende kan integreres i vores it-system. Dertil kommer en opgradering af deres service-setup. Det har stor betydning for os, for trailerne skal jo rulle hele tiden. Det koster os penge, når de må holde stille i flere dage,« siger grundlæggeren og majoritetsejer af Freja Transport & Logistics A/S, Jørgen Hansen.

Freja råder samlet over godt 2.700 trailere. De 65 nye trailere er både en udvidelse og en udskiftning af den eksisterende vognpark.

Krone Fleets levering til Freja omfatter foruden de otte walking floor trailere, 18 køletrailere, 17 standard gardintrailere, fire veksellad og 18 Krone/Liebner trailere med fleksible sider og tag.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125