Ny tipkærre til Oudrup
Oudrup Stenleje I/S er for nyligt kørt med deres nye Kel-Berg 3 akslet 24 tons tipkærre. Oudrup Stenleje har historie tilbage til år 1951 og frem til i dag med tredje generation på styrepinden. I 1960 overtog de den lokale kommunegrusgrav, dernæst Bjørnstrup grusgrav og siden Aggersund Sten & Grus, der i dag producer og sælger årligt ca. 600.000 tons råstof. Derudover har de deres transport afdeling med 4 og 3 akslet hejselads biler m/kærre og container.
Ud over dette tilbyder de nedbrydning med betonknuser på deres genbrugsplads og containercentral som i dag modtager, knuser, sælger og leverer beton og andet genbrug. Ved siden af dette sælger de olie til industri, landbrug og private som daglig får leveret fyrings- og dieselolie. I 2009 blev de aut. kloakmester og udføre mindre kloakopgaver, etablere nedsivningsanlæg samt slamsugnings kørsel.
Chassis opbygning: Længdevanger opsvejset i I-profil og stærke tværvanger og forstærkninger som giver et meget stabilt chassis.
Kassens opbygning: Tophængte sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med bundhængsler så de kan klappes ned, to-delt bagklap, øverste del fremstillet i 40 mm alu. profiler, nederste del fremstillet i 6 mm Hardox stål og virker som asfaltskuffe ved åbning, front fremstillet i 3 mm 690 stål med 2 stk. udvendige rundstænger som trin samt 2 stk. indvendige U-profiler som trin og isoleret 5 mm Hardox stål bund.
Kærren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med fjederbremser på 1. og 3. aksel. Kærren er desuden leveret med en sølv 880g/m2 rullepresenning monteret på 70 mm alu. rør. Den nye tipkærre er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.